Hvorfor bør SMV’er gøre brug af PPC(Pay-Per-Click) annoncer på Google?

PPC og Google Ads kan være den sikre vej til flere kunder for mindre virksomheder – hvis du altså ved, hvornår de giver mening, og hvordan du optimerer dem.

6 fordele ved Google Ads
1. Vær synlig for dine potentielle kunder, når de har brug for dig

Hvis du målretter dine annoncer med de rigtige søgeord, kan du blive synlig for dine potentielle kunder nøjagtig på det tidspunkt, hvor de leder efter dine produkter.

2. Målret baseret på geografi

Hvis du driver en lokal virksomhed, er det ikke vigtigt for dig at blive vist i søgeresultaterne uden for dit område.

Google Ads giver dig mulighed for at målrette dine søgninger baseret på geografi, som kan hjælpe dig med at blive vist på Google, udelukkende for relevante kunder i nærheden af dig.

Kombineret med lokal SEO kan geografisk målrettede PPC-annoncer hjælpe dig med at få flere kunder fra dit lokalområde.

3. Målret mod flere målgrupper, der bruger det samme produkt
Hvis du sælger produkter eller ydelser, der appellerer til flere forskellige målgrupper, kan PPC-annoncer hjælpe dig med at nå disse målgrupper ved at målrette dine annoncer mod forskellige søgeord.

4. Omdiriger potentielle kunder til bestemte landing pages
Når en potentiel kunde klikker på en PPC-annonce, sendes kunden til en side på din hjemmeside. En af styrkerne ved PPC-annoncer er, at du selv vælger hvilken side.

Mange sender PPC-trafik til deres startside, hvilket kan være OK – men ofte ikke ideelt. En af de største styrker ved PPC er, at du kan sende folk til tilpassede landing pages, der er optimeret til at konvertere.
Ved at sende dine besøgende til landing pages, der tilbyder nøjagtig det, den besøgende leder efter, kan du øge dine chancer for at konvertere dem til kunder.
5. Spor resultater let

Med PPC-annoncer kan du spore klikfrekvens (CTR), annonceudgifter og konverteringsfrekvens på landing pages. Du kan f.eks. let A/B teste forskellige typer annoncer og landing pages for at maksimere ROI (return on investment) – altså det afkast du i sidste ende får.

En af grundene til, at PPC-annoncer er en så attraktiv form for online markedsføring, er muligheden for at spore ROI. Investeringsafkast er naturligvis et bærende element i dit markedsføringsbudget, og med PPC-annoncer skyder du aldrig i blinde – hvis du ved, hvad du laver.

6. Få resultater hurtigt

At komme frem på side 1 på Google gennem andre tiltag som f.eks søgemaskineoptimering kan ofte være en langsommelig affære. Konverteringsprocessen er samtidig længere og sværere at måle.

PPC-annoncer er ikke en garanti for nye kunder, men giver dig resultater meget hurtigere end de fleste andre markedsføringstaktikker.

Hvis du allerede har knowhow, produkter, annoncetekst og landing pages, er PPC-annoncer en enkel måde at begynde at få nye kunder og flere salg på.

Alternativt kan du tage kontakt til Webton på 72 73 20 89 eller info@webton.dk og få et uforpligtende tilbud eller for at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe jer.

Scroll to Top